Justin Smith: Kommer til at brække et par ben

Justin Smith: Kommer til at brække et par ben

Justin 'BoostedJ' Smith har haft et noget overraskende WSOP, hvor det indtil videre godt nok er blevet til to cashes, men hvor begge har været i No Limit Hold'em. Overraskende er det, fordi den unge amerikaner normalt bliver anset som en noget skrappere spiller i de fleste limit spil, som han også har gjort til levevej på nettet.

Nu er han imidlertid dybt i event 26, og hvis alt går efter 'BoostedJ's hoved, og han ender med at tage den ned, kan det give et ekstra spark til rullen.

"Jeg er ved at være i 'red zone' og jeg kommer til at brække et par folks ben, hvis jeg kan tage denne her ned. Jeg er allerede i pengene, så jeg skraber allerede ind, og hvis jeg kommer på finalebordet og vinder, bliver det stort," siger Justin Smith til pokernews.com i et nyt interview.

Smith har en lille million dollar i turneringscashes på CV'et, men mangler stadigvæk den store skalp i form af en titel. Om det skal være i år, finder vi ud af, når finalebordet er spillet færdig og den endelige vinder krones i morgen omkring middag dansk tid.



asd