WSOP: Jakob Tøstesen glæder sig til Event 32

ACEmag.dk har spottet endnu en dansker i feltet til aftenens Event 32.
Jakob Tøstesen er nok mest kendt for sine evner på cash-filten online. Men i Easter Tour fik han mere end overbevist railen og de øvrige deltagere om, at evnerne også rækker til live-tours. Uimodståeligt satte han som short-stack på finalebordet massivt pres på de øvrige spillere, og i sidste ende var han decideret uheldig i HU og måtte tage til takke med runner up titlen.

 

Nu er han for andet år i streg på jagt efter dollars, titler og armbånd på Rio Kasinoet i Vegas. Så hvordan er det så gået hidtil?

Jeg har desværre siddet med samme mangel på skrub, lige som de andre danskere. Har spillet den første Six-Handed NL HE og to $1.500 NL HE, men ingen af dem med det store held. I aften stiller jeg til start i Event 32; NL HE $5.000 Six-Handed, og det ser jeg virkelig frem til.

Men med dine evner som cash-gamer, så bliver der vel høstet på kasinoerne efter turneringerne?

Jeg orker ikke at spille cash-game live herovre. De lange levels i turneringerne og det sløve tempo er rigeligt. Så selv om der helt sikkert ville være gode muligheder for en som mig på Kasinoerne efter turneringerne, så foretrækker jeg at logge på online på hotelværelset, og så kunne spille i mit sædvanlige tempo der.

Jakob Tøstesen ser i øvrigt frem til at hans gode ven, Thomas Frøslev snart lander i Vegas.

Vi skulle gentlig være taget herover noget før, men Thomas skulle lige forsvare sin bachelor, så jeg er taget afsted på forhånd, men rart med selskab når han lander i weekenden.

ACEmag.dk håber at Jakob Tøstesen helt alene kan klare sig igennem den svære dag 1 af Event 32. Turneringen sættes igang kl. 21.00 dansk tid.

asd