WSOP danskerne boostede selvtillid på nettet

WSOP danskerne boostede selvtillid på nettet

Opdateret klokken 06:57

Martin B Hansen rev den helt hjem hos Everest. Efter en lille times spil Heads Up, kom sejren i hus for Veron22 aka Martin B Hansen. Et flot punktum på en fin dansk nat. 30.000 dollars høstet hjem fra Martin B Hansen's hotelværelse i Vegas.

ACEmag.dk bringer sidst på dagen afsløringen på, hvordan man spiller en sejr hjem på et 2-dages migræne-anfald, med en smule hjælp fra Lars 'MiniKipster' Hougaaard undervejs da pinen var værst. Hvordan samme Lars Hougaard 'snød' Martin B Hansen for 10% af sin egen gevinst, men sikrede sig selv 10% af Martins 30 kilo.. Et fint boost for danskerne inden den står på live-poker i WSOP sidst på dagen. 

I en farceagtig forestilling, hvor der blev forhandlet i over tre stive timer om pengene på finalebordet, endte det hele med en HU afgørelse og dansk sejr til den danske pigespiller Arianna666 hos PartyPoker. ACEmag.dk er ikke sikre på om de fik den deal snakket på plads. Hvis ikke, så er der rullet hele 47.166 dollars ind på danskerens konto. Casper Toft aka Calundan er landet i Vegas, og en fin netforbindelse  sikrede Mr. Toft en god portion selvtillid og 8.422,50 dollars til buy ins i WSOP-serien.

Nattens største cash stod QazMiNowPLZ for, da spilleren fra Jyllinge indgik deal med de sidste to konkurrenter, på finalebordet i Warm Up hos PokerStars. Med de sidste 10.000 dollars i spil, blev danskeren desværre suget alvorligt med to straights i streg mod sig, og endte derfor som nummer 3, men med over 87.000 dollars på 'rullen' sover han sikkert fint med den placering!

-ProActive- fik igen vist klassen, og var mere end tæt på at gentage sejren fra sidste uge hos Scandic. Men et par uheldige spots i begyndelsen af finalebordet reducerede kraftigt i stacken, så da den anden dansker, Faxe1122 var ude som nummer 9, tog -ProActive-, som den næste turen på railen som Scandic's nummer 8.

Hos Mermaid var der også logget ind fra Vegas i form af Redshark aka Lars Hougaard. Han formåede desværre 'kun' at blive finalebordsbobbel, og kunne fra railen se Frost1000 spille sig til turneringens 9. plads, mens Puste-fix nåede helt op som nummer 5 og blev belønnet med 4395 Euro.

Søndagsbloggen satte nok ny rekord hos Betfair i aften. Desvære bare en af den negative slags. Bloggerne mindes ikke nogensinde, at kunne lukke ned for 40K GTD touren hos Betfair allerede omkring 23:30, men sådan gik det da EroticDonn sluttede som bedste dansker på plads nummer 16. Hos FullTilt er det for tiden rimelig skidt med danske meldinger. KAFFEPUNCH, en af de faste danske spillere her, var den dansker der kom sidst på railen som nummer 49.

asd