Ivey tager ottende armbånd!

Ivey tager ottende armbånd!

Så lykkedes det. Efter to timers heads up, der flere gange bølgede frem og tilbage, har Phil Ivey netop taget sit ottende WSOP-armbånd ved $3.000 HORSE, der havde 478 spillere til start.

Modstanderen i den afgørende dyst, Bill Chen, blev i sidste ende sat til vægs i Razz med A2567 mod Iveys A2345, og dermed lykkedes det for Ivey at fuldende comebacket, selvom han på et tidspunkt var nede 4 til 1 i chips.

For sejren modtager Phil Ivey $329.840, men det beløb blegner formentlig i forhold til de sidebets, som han har sikret sig sejren i med sit tredje armbånd på to år.

Resultatet af finalebordet blev som følger:

1 Phil Ivey
329,840
2 Bill Chen 203,802
3 John Juanda
129,553
4 Kenneth Aldridge 93,418
5 Jeffrey Lisandro
68,417
6 Dave Baker 50,871
7 Albert Hahn 38,391
8 Chad Brown 29,406


Update 12.40
Efter at have været nede og vende i under en million, har Ivey fået sat sig i førersædet, og ifølger Pokernews.com skulle stillingen i øjeblikket være noget lignende 2.800.000 mod 1.500.000 i Iveys favør.

Vores bud er, at der er et par proer, der står med store lommesmerter, hvis det lykkes Ivey at hive armbåndet i land fra spids.

Update 11.41
John Juanda er netop blevet elimineret som nummer 3, hvilket betyder, at Ivey nu er heads up med Bill Chen om armbåndet.

Chip counts:

1 Bill Chen 3,500,000
2 Phil Ivey 1,800,000


Update 11.21
Der er nu blot to modstandere, der skiller Phil Ivey fra karrierens ottende armbånd og det tredje på blot to år!

De to er Bill Chen og John Juanda, og seneste chipcount er som følger:

1 Bill Chen 3,000,000
2 Phil Ivey 1,100,000
3 John Juanda 320,000


Oprindelig artikel
Der resterer seks spillere ved event 37, $3.000 HORSE, og det er nok ikke helt forkert at sige, at det hører til blandt de absolut skrappeste finaleborde indtil videre under dette års WSOP.

Det officielle finalebord startede med otte spillere tilbage, og de to første, der ramte railen, er Chad Brown og den mere ukendte Albert Hahn. Det i sig selv er der ikke noget bemærkelsesværdigt i, men det er der derimod blandt de sidste seks spillere.

Phil Ivey, Jeff Lisandro, John Juanda, Dave Baker, Bill Chen og så Kenneth Aldridge, der må siges at have fået sin sag for. 17 armbånd har de seks spillere imellem sig, og Dave Baker, der har haft et solidt WSOP indtil videre, er den eneste, der stadigvæk har sit første til gode.

Sidste chipcount på de seks finalister er som følger:

1 Bill Chen 1,200,000
2 John Juanda 1,100,000
3 Jeffrey Lisandro 900,000
4 Phil Ivey 530,000
5 Kenneth Aldridge 385,000
6
Dave Baker
130,000


asd