Derfor er Iveys næste afgørende

Derfor er Iveys næste afgørende

Det var en meget afdæmpet Phil Ivey, der i går stillede op til vinderinterview efter sejren ved event 37, og da snakken faldt på, om han nu var sikret en god ladning penge på grund af diverse sidebets, var han noget henholdende og ville hellere tale om, at han stadigvæk havde chancen for at vinde endnu et under årets serie.

Man kunne selvfølgelig fristes til at tro, at det udelukkende skyldtes et velvoksent konkurrencegen og udsigten til at komme endnu nærmere Phil Hellmuths 11 armbånd, der efterhånden er inden for rækkevidde, men med en twitter-meddelelse fra Daniel Negreanu i går aftes i baghovedet kan det måske tænkes, at der ligger andet bag:

"Phil Ivey is the best male poker player in the world in my opinion. Pretty impressive. He's in store for a big payday when he wins his next1," var canadierens udmelding efter Iveys sejr.

Sidste år gik snakken ellers på, at der var stukket tungt ud på 3 armbånd over en årrække, hvilket altså blev nået med sejren i går, men nu kunne noget altså tyde på, at det virkelige boost kommer ved næste gevinst.

Og når det er Phil Ivey, vi har med at gøre, kan den gevinst meget vel komme inden dette års serie er færdig. Der skal i hvert fald nok være et par folk med seriøse penge involveret, der bider negle rundt omkring i USA i øjeblikket, og vores bud er, at en af dem er Howard Lederer, der på sin twitter-profil havde valgt den meget sigende "...gulp."

asd