Event 42: 'The shark' bider fra sig

Event 42: 'The shark' bider fra sig

To armbånd er det blevet til i karrieren for Humberto Brenes, der måske i pokerkredse er mest berømt for sin card protector, en haj, der har givet ham tilnavnet 'The Shark'.

Begge de to armbånd ligger dog tilbage i 1993, så hvis ikke Costa Ricaneren skal risikere at gå i glemmebogen, skal der nok snart tilføjes endnu et stykke guld til smykkeskrinet.

Det kan måske være på vej ved event 42, $1500 No Limit Hold'em, selvom der med 278 spillere tilbage efter førstedagen stadigvæk er lang vej i mål.

Brenes har kunnet lægge 146.400 chips i posen til at spille videre med på dag 2, hvilket er næsten fire gange average, der ligger på omkring 40.000. Også Carter Phillips er godt med i 122.100, hvilket giver ham muligheden for at blive årets første dobbelte armbåndsvinder.

Vi søger med lys og lygte efter danske overlevere i turneringen, der genoptages i aften omkring midnat dansk tid.
asd