Som de fleste sikkert ved, var maj måned Theo Jørgensens måned. Med karrierens største hit på 633,902 Euro som vinder af WPT Paris 2010, naturligvis udover hans WSOP armbånd fra 2008, manifesterede Theo sig som værende blandt pokerens allerbedste spillere. Hvad færre måske ved er, at 'Sølvræven fra Greve' drog direkte videre til Wales og her satsede $20.000 i to TV-transmitterede SNG's i programmet The Poker Lounge.
En fin beslutning for Theo Jørgensen, som i sidste ende sad heads-up mod en af hans venner, den engelske pro Neil Channing.
Det var en vinderen-tager-det hele-session, men måske fordi de to også ses privat, havde Theo og Neil aftalt at splitte 70-30 af de $100.000 som var i spil.
Se hvorfor Neil Channing kunne glæde sig mest over den deal i de to afsnit, som nu er lagt op på Pokertube.com