83 kendisser fra og udenfor pokerens spotlight, satte sig i nat til bords for at spille penge ind til velgørende formål i Afrika
Det blev dog for pokerens og Afrikas bedste, en af de fastansatte spillere hos FullTilt der sikrede sig sejren. Phil Gordon spillede sig til æren og de $130,641 i en HU dyst mod runner up Shannon Elizabeth. For nogen kendt som pokerspiller og for de fleste kendt som laber skuespillerinde fra filmen American Pie.
Godt for Afrika, fordi Phil Gordon ikke var mange sekunder om, at annoncere at hele hans førstepræmie fluks var doneret til Ante up for Afrika.
For Shannon Elizabeth var det måske en overvejelse værd, at spille en hel del flere turneringer med det eksakte deltagerantal på 83?! Seneste nævneværdige resultat fra hendes side er sejren i en kendis-turnering i 2006, da Caesars Palace fejrede åbningen af deres største cash-game room.
Det samlede beløb der bliver til velgørenhed er endnu ikke gjort op, men med en samlet prize-pool på $403,308 er der nok af muligheder for deltagerne til at spytte i de velgørende projekter.