Finne styrer mod PLO-titel

Finne styrer mod PLO-titel

Så snerper det for alvor til i kampen om den eftertragtede Pot-Limit Omaha Championship ved årets WSOP. De ni finalebordsdeltagere satte sig til bords klokken 01 i nat dansk tid, og efter otte timer ved filten er feltet skåret til fire spillere.

Indtil for kort tid siden lå franskmanden Ludovic Lacay solidt i spidsen, men Lacay, der i 2009 hentede en 16. plads ved WSOP Main Event, er inden den øjeblikkelige pause blevet overhalet som chipleader af finnen Ville Mattila.

Dette skete da netop de to havde en infight, hvor finnen med et set i 6'ere slog Lacays toppar.

Opløbet om armbånd nummer 55 i 2010, der udløser 780.599 dollars ud over den ærefulde titel som PLO-verdensmester anno 2010, er dog endnu tæt.

Chipcounten ser således ud, når spillet genoptages:

1 Ville Mattila 3.770.000
2 Ludovic Lacay 2.930.000
3 Daniel Alaei 2.595.000
4 Miguel Proulx 1.090.000




asd