Kipster: Den bedste kur mod madforgiftning

Kipster: Den bedste kur mod madforgiftning

316.200 chips kunne han notere sig da dag 2a var overstået. Den tredjetungeste chipspose ved WSOP Main Event, og den tilhører danske Jesper "Kipster" Hougaard, som endda gik til bordet fredag med madforgiftning.

"Jeg har fundet den bedste kur man kan  forestille sig. Det har været en rigtig god dag. Jeg har haft kortene på de helt rigtige tidspunkter, og ramt når jeg skulle ramme," vurderede "Kipster" efter fredagens spil var overstået.

Også Frederik Brink Jensen var lettet efter dagens præstation ved de grønne borde på Rio All-Suite Hotel and Casino.

"Jeg har skrubbet den helt godt i mange hænder i dag, men det er jeg ret sikker på, at Kipster også har," lød det fra Jensen.

"Jeg forsøgte også at køre bordet over til sidst, og var i en hånd, hvor jeg raisede med 2-7 på hånden, og ramte en straight, så der blev de lidt overraskede ved bordet. Den hånd var ikke lige inden for den 'range' de havde regnet med," tilføjede danskeren som sluttede andendagen med 244.000 chips.
asd