Mickey Pedersen aka Memen_mori måtte ikke være med i WSOP. Her er adgangskravet en dåbsattest der går 21 år tilbage. Men for den unge Københavner blev denne nat endnu en understregning af, at han ikke blot er en af landets absolut bedste tour-chefer, men så absolut også tilhører verdens-eliten.
Vinder af en lille 19.5K GTD hos FullTilt. Nummer 15 hos Expekt, ude lige før FT hos Scandic, adskillige cash i øvrige små tours, og så lige det mest væsentlige, FT i Warm Up hos PokerStars, hvor han så ud til længe, at skulle hive nattens største sejr hjem. Desværre gik alt ham imod i en afgørende hånd, og Mickey måtte her nøjes med plads 7 og $17,986,50 inden han ilede videre til de sidste 6, skriver SEKS tours!! hos FullTilt, hvor han endnu sidder fint med. Ustyrlig ung gut!
På den female front kokkerede MSchili endnu engang chips nok til at komme på finalebordet hos Scandic, så Lana Nissen Hansen understregede atter hendes position som en værdig konkurrent til Pernille Ravns dronninge-titel. Men på vej til rollen som CL, med fire spillere tilbage, bliver Lana suget på værste vis i en klar favorithånd og må logge af med 12,000 dollars.
Hos FullTilt lykkedes det lige knap og nap for Jullah88 at komme med på FT, men ikke mange hænder senere var det slut som en godkendt nummer 9. Betfair holdt næsten danskerfri, og Mementmori, Ja, Mickey P. igen igen, sluttede som bedste dansker som nummer 15.
Mermaid var også præget af sommerferie og rejseri hjem fra Vegas. Her blev det til plads nummer 8 for energie123. Hos Everest var der 'kun' 50K dollars i GTD, og 3750 af dem blev sat ind på 'rullen' hos Geoolsen.
Nattens absolutte cash, sikrede Swap22 sig, da han med flid, få spilbare hænder og masser af tålmodighed fik spillet sig frem til en 6. plads i The Monthly Million hos PartyPoker.