November Niner: Boblen er umulig at forestille sig

November Niner: Boblen er umulig at forestille sig

Den 25-årige Matthew Jarvis er den ene af to canadiere, der om fire måneder kan blive historiens første canadiske verdensmester i poker. Han går til bordet med en average-stack, men faktisk havde han det dobbelte, inden han tabte stort i bubble-spillet om de ni finalepladser.

"Bubblen er nærmest noget, du aldrig vil kunne forestille dig. Det er som en super satellite, men vinderen kommer altså blandt November Nine og kan udleve enhver pokerspillers drøm," forklarer Matthew Jarvis, der absolut har tænkt sig at udnytte de knap fire måneder frem mod finalen.

"I de næste fire måneder vil jeg lade verden vide, hvem jeg er. Jeg vil repræsentere Vancouver og Canada på den bedste måde," lover Jarvis, der begyndte at spille poker, da han arbejdede som sælger.

"Jeg har altid været god til matematik og er desuden et konkurrencemenneske. Et sted mellem de to ting, dér har du poker," mener canadieren, som primært er onlinespiller til daglig.

At konkurrencementaliteten ikke kommer fra fremmede understøttes af, at hans far, Norm Jarvis, var professionel golfspiller.

Matthew Jarvis' hidtil største turneringscash er på 20.000 dollars – nu er han sikret 811.823 dollars lige meget, hvordan det går til november.
asd