Theo, Thomas & co vurderer Main Event

Theo, Thomas & co vurderer Main Event

Findes der stadig pokerspillere, som hælder 10.000 dollars på filten uden at vide, at en straight består af fem kort? ACEmag.dk har i den forløbne uge spurgt en række af de danske Main Event spillere om deres syn på turneringen over dem alle.

Læs også: WSOP-danskere: Masser af donks i Main Event

Som forvarmer til de danske evalueringer ACEmag.dk bringer søndag, kommer vi lige med Everest Pro Thomas 'SirThomas' Frøslevs vurdering, som han på fineste vis illustrerer med en hånd, han selv overværede ved sit bord på dag 2.

Eftersom jeg kun har spillet Main Event de seneste to år er det svært at svare på, da jeg dermed ikke selv har mærket udvikling af ME. Men umiddelbart vil jeg sige, at der stadig er rigtigt god value at hente. Folk laver stadig rigtigt mange fejl og store fejl.

Eksempelvis kom der en mand til mit bord med 120k (gennemsnit på ca. 50k) og han tabte det hele på to timer, ved bla. at shove over et bet på et bord der
hedder 10,8,10,K,J og han bliver kaldt og han vender stolt sin hånd med KQ og råber "STRAIGHT!", hvilket han jo åbenlyst ikke havde. Det var altså en 150k pot og der var endda også 3 ruder derude, så selvom han havde haft straight, kunne han være slået af både Hus og Flush .

Så ja, der er stadigt god value, men de fleste kan efterhånden spille ABC, de ved så bare ikke helt hvornår de skal folde deres hånd, da de godt kan lide top par fx. selvom boardet er meget ulækkert.

Men er det ikke sygt? han Bet/callede et C/R på floppe, callede et bet på turn og shovede så efter modstanderen bettede på river. Modstanderen lavede et "crying call" med A10 og kiggede meget længe efter den straight der ...

Ehhhm . .  jo Thomas, det er rimelig sygt!

 

Spørgsmålet til de danske spillere lød: Er der stadig god value og masser af donks i Main Event som i de foregående år, eller er turneringen begyndt at afspejle det støt stigende niveau online-pokeren har oplevet de seneste år?

Søndag bringer ACEmag.dk Theo Jørgensen og andre danske ME spilleres vurdering.

 

 

asd