Der kan være grund til at bekymre sig, hvis man spiller poker på Cake Poker netværket. Ifølge en rapport PokerTableRatins har man konstateret en sikkerhedsfejl, der minder om den, man har fundet på Cereus netværket, som betyder, at spillernes konti og hole cards er sårbare over for tyveri.
Det er PokerTableRatings selv, der har optaget en video, hvor det lykkedes dem at se hole cards i det øjeblik, de blev dealet. De har desuden haft held til at stjæle passwords og brugernavne fra flere Cake Network skins.
Allerede for måneder tilbage forhørte Cake Pokers manager, Lee Jones, sig hos sine software folk om eventuelle problemer, men de kunne forsikre ham om, at netværket var mere sikkert end Cereus. Nu kan han konstatere, at der alligevel er huller i systemet, og er kommet med en uforbeholden undskyldning til Cake-brugerne via TwoPlusTwo.
Tyve stjal kode og holecards på pokernetværk
Acemag.dk