Med et minus i omegnen af 400.000 dollars var weekenden ikke rar for den danske highroller Gustav Hansen. Men han har så sandelig taget revanche i de seneste dage.
Tirsdag var han den mest vindende på de dyre takster hos Full Tilt med et plus på 231.000 dollars, og han gentog ganske enkelt bedriften onsdag som den mest vindende spiller. Denne gang med 295.000 dollars i overskud. Foran Niki Jedlicka med 261k, Urindanger med 259k og Ziigmunds 187k.
Det bringer The Great Dane op som årets 11. mest vindende spiller med 864.000 dollars. Tom "durrrr" Dwan topper klart med tre millioner dollars i profit. Theo Jørgensen ligger i øvrigt nummer 19 på samme liste med 530.000 dollars i overskud.
Gus igen dagens største vinder
Acemag.dk