Han kom frem med et brag og spillede nogle af de heftigste nosebleed actions på de dyre online-cashborde hos Full Tilt, men i hele 2010 har der været helt stille omkring svenskeren "Martonas".
Nu er han imidlertid tilbage. Den super aggressive spiller har nemlig været inde og spille i weekenden og har foldet sig ud hos Full Tilt og spillet $100/$200 pot-limit Omaha og $50/$100 heads-up PLO.
Martonas tog pokerverdenen med storm, da han entrerede scenen i 2009 og sammen med en anden svensker "Isildur1" spillede nogle af de vildeste cashgames med gigantiske udsving til følge. Der er blevet spekuleret i, om de i virkeligheden er en og samme person, men det definitive svar blæser vist stadig i vinden.
Vi imødeser naturligvis med spænding, om de tider igen bliver hverdagskost på Full Tilt.
Martonas er tilbage
Acemag.dk