Den danske pokerspiller "Piratos" tegnede sig søndag for den største danske triumf ved søndagsturneringerne ved at vinde en 24.000$ garanteret på Full Tilt. Bedriften kastede 16.011 dollars ind på kontoen.
Også Rasmus "MrVogt" Vogt strøg helt til tops i en søndagsturnering på Everest Poker.
Der var tale om en 50.000 dollars garanteret med et buy-in på 109 dollars, og førstepladsen berigede "MrVogt" med 12.500 dollars.
Der var flere gode danske præstationer ved søndagsturneringerne. I PartyPokers $300.000 guaranteed blev "PartyJoanna" nummer 6, da AQ faldt til modstanderens AK. Der var 11.500 dollars for anstrengelserne.
Hos Scandic klarede "ButckDK11" sig frem til finalebordet, men dette blev dog en kort fornøjelse for ham. Han sluttede på en ottendeplads og vandt 4650 dollars.
Til gengæld var der desværre ingen rød/hvide farver ved finalebordet i PokerStars' Sunday Warm-Up. "Devana ONE" var bedste islæt som nummer 14 til en værdi af 3.822 dollars.
Knap så meget scorede "Jonaz" for sin 40. plads i Sunday Million.
Flere danske søndagstriumfer- opdateret kl. 14
Acemag.dk