Hvad gør man, når man allerede på en af månedens første dage erfarer, at man har overtræk på kassekreditten? En idé kunne være at kickstarte pokerspillet. Det er historien om den danske pokerspiller "Piratos", der ovenpå "kontochoket" tænkte, at det da burde være muligt at lave 2.000 kr. på poker i weekenden, hvis han da ellers spillede fornuftigt.
Meget tyder på, at han spillede fornuftigt. Særligt søndag aften og den efterfølgende nat, da han vandt en søndagsturnering på Full Tilt og kunne se sin pokerkonto beriget med 16.011 dollars – 90.000 kroner og altså 45 gange så meget som målet med weekenden.
"Piratos" spillede meget onlinepoker i 2009, og lagde spillet på hylden, da han blev far sidste år, men overtrækket fik ham heldigvis på andre tanker, og søndag begik han altså sin klart største sejr nogen sinde.
Her forklarer han over for Acemag, hvordan det gik til.
"Jeg lå i spids for turneringen fra, da vi var omkring 200 til 40 tilbage, hvorefter filmen knækkede lidt, og jeg blev nødt til at trække følehornene til mig og spille meget afventende "all-in-poker". Fra da vi var 16 til 6 spillere lå jeg med røven i vandskorpen og spillede jeg meget selektivt og pushede hver gang, jeg havde en stærk hånd.
Folk som ellers havde spillet stærkt den seneste time begyndte at tøve meget deres spil, og jeg fik plads til at stjæle mig tilbage i turneringen. Selvom vejen op til top 2-3 virkede som en umulighed.
Efter en af rigtig mange smøgpauser blev jeg pludseligt skudt af sted, og inden jeg fik set mig om, knyttede jeg næverne og kom med et lille sejrsbrøl, idet vi sad 3 spillere tilbage og chipfordelingen lød følgende 3 mio. - 1,5mio. - 1mio. i min favør.
Hele FT igennem havde det været et spørgsmål om at komme et step op (det gav trods alt min. 1000 pr. plads), og nu så det ud til, at jeg kunne løbe med hele svineriet.
For at være helt ærlig så vandt jeg ALLE coinflips hele turneringen igennem, men suckede ikke ud mod nogen før turneringens allersidste hånd.
Vi startede headsup nogenlunde even med ca. 3 mio. hver, hvorefter jeg ret hurtigt fik presset ham lige under 2 mio. Desværre kunne jeg ikke lukke ham ned, og efter jeg fik lavet et par forhastede raises, som jeg så mig nødsaget til efterfølgende at folde, idet min modstander skubbede all-in.
Herefter var vi tilbage ved even, og der blev skiftesvis raiset stort og folded. Efter 10-15 hænder med denne opskift førte jeg med omkring 700k.
Da han smider et klick raise efter mig, kigger jeg ned på 4s 6s og tænker "okay" - floppet kommer: 3-3-6 - han better potten og som så mange gange før, raiser jeg promte all-in.
Glemte vist lige et øjeblik at vi spillede HU om 6K, han caller og viser "A 6".
og inden jeg kan nå at tænke "10k er sgu også meget pænt" kommer der en 4'er på turn.
Jeg husker ikke, hvad der kom på river, blot at der stod "tillykke du har vundet", som jeg herefter stirrede på et minuts tid, før det så småt gik op for mig, hvad der var sket.
"Hvis man skal sucke out en gang i en turnering så sørg for, at det gælder om sejren og 6k ekstra":-)
Nul poker i 2010 – comeback med søndagssejr!
Acemag.dk