Gus & Theo Incorporated: Sådan er dealen skruet sammen

Gus & Theo Incorporated: Sådan er dealen skruet sammen

Gus Hansen og Theo Jørgensen satte torsdag navne på de 12 danske pokerspillere, som de vil stake i forbindelse med Partouche Poker Tour i Cannes i begyndelsen af september.

LÆS OGSÅ: HER ER GUS OG THEOS UDVALGTE

Aftalen er skruet sådan sammen, at de to bagmænd betaler rejse og ophold samt buy-in på 8.500 euro pr. spiller. For de 12 udvalgte er der tale om en 40 procents freeroll, men heraf skal dog dækkes udgifter til buy-in, rejse og logi.

De resterende 60 procent af eventuelle gevinster deles mellem Hansen og Jørgensen, mens spillerens 40 procent deles efter et solidaritets koncept. I første omgang var det meningen, at spillernes pulje skulle splittes i 20/20 procent til henholdsvis holdpuljen og manden i pengene. Men i den endelige aftale ryger alt altså i holdpuljen.

"Den er jo strikket sammen således, at vi hepper på os alle indbyrdes - hvilket vi alligevel havde gjort - så det er bare super og med til at øge stemningen endnu mere, kunne jeg forestille mig," siger en fra dusinet, Daniel Bodin, til Acemag.

En anden deltager, Stefan Raffay, er også tilfreds med aftalen.

"Dealen er rigtig fornuftig når man tænker på at det er et frirul," siger den tidligere danmarksmester til Acemag.
asd