Allan 'Sifosis' Bække fik sit internationale gennembrud på live-scenen med sin EPT sejr i Østrig i foråret.
Talentet havde han allerede fået kontant bevis for i 2008. Under 12 måneder efter han kvittede jobbet som revisor, var Bækkes bankroll spillet op over en halv million dollars.
Der hvor Allan Bække regnes for en af de allerbedste i verden, er i HU sng, det og hans evne til at holde motivationen oppe fortæller han her lidt om.
Du har selv flere gange udtalt, at der ikke er mange, der slår dig i HU sng,, hvor har du evnen fra?
'Min edge i HU stammer vel i vidt omfang fra utroligt meget HU erfaring. Det er de færreste, der har spillet flere HU sng's end mig og samtidig mener jeg, at have en okay forståelse for spillet. En af de største forskelle på de virkelig gode og de gode er efter min mening evnen til at tilpasse sig modstanderens spil, og det mener jeg selv, at jeg er ganske fornuftig til, så det er nok der min edge på ellers dygtige spillere ofte ligger.'
Der må vel være et par stykker, der kan slå dig i det spil. Hvem har edge på dig?
'Jeg kan ikke umiddelbart komme på nogen, jeg mener har edge på mig HU. Der er jo en masse HU cash spillere, som jeg aldrig har mødt og umuligt kan vurdere, men jeg kender i hvert fald hele HU sng eliten, og der er spillere, som jeg ikke føler edge mod, som f.eks. adonis, hvor jeg tror vi bare spiller uafgjort over tid, hvilket vi også har gjort over en temmelig stor sample indtil nu.'
Du var godt i vælten på live-fronten i foråret, hvordan opretholder du som tour-spiller motivationen, når livestemning, blitzlys og mega prizepools efter en uges live tours afløses af hverdagen alene hjemme foran skærmen?
'Motivationen er ikke noget problem. Jeg holder meget af at spille poker og ikke mindst konkurrenceelementet i det, så jeg er hele tiden tændt på at vinde flere turneringer. Efter en uge som f.eks. Tallinn, hvor jeg har fået smæk hele ugen, er jeg faktisk bare endnu mere tændt.
Min motivation er faktisk størst, når det går dårligst. Så er jeg virkelig tændt på at vendt skuden så hurtigt som overhovedet muligt :)'