Ziigmund og Antonius udspillet

Ziigmund og Antonius udspillet

De største finske highrollere har ikke den store succes ved dyre cashborde i denne periode. Både Ilari "Ziigmund" Sahamies og Patrik Antonius er i minus på måneden, og tirsdag fik de begge en hård medfart på $200/$400 PLO-bordene. Dagens bøddel var Phil Galfond, aka OMGClayAiken.

Galfond blev dagens klart største vinder med sit plus på 286.511 dollars, og det var netop Ziigmund og Antonius, der betalte for amerikanerens fest. Samlet slog han dem for 264k over 312 hænder.

OMGClayAiken måtte dog tilskrive Fru Fortuna en stor del af æren, da han vandt en kæmpe pot på 181.606 dollars. Se amerikanerens held her.
Med dagens resultat rykkede Galfond op som månedens tredjemest vindende, kun overgået af durrrr og Phil Ivey.

Set med danske øjne var det positivt, at Gus Hansen endelig havde en dag med sorte tal på bundlinjen. The Great Dane brugte 202 hænder på at lave 79.426 dollars i profit. Han er dog stadig den mest tabende highroller i august.
asd