Jungleras overvejer pokerkarrieren

Jungleras overvejer pokerkarrieren

For få måneder siden annoncerede Peter Eastgate sit karrierestop inden for poker. På det stadie er Rasmus "Jungleras" Nielsen dog ikke endnu, men dårlige resultater over en længere periode har fået ham til at tage pokerkarrieren op til overvejelse.

"Jeg vandt en turnering til 140.000 dollars i februar, men siden da er det kun gået ned ad bakke, og jeg føler ikke, at jeg kan ramme nogle kort i øjeblikket," siger Jungleras til tv2.dk.

Den københavnske spiller har særligt gjort sig bemærket på turneringsfronten, hvor han to gange har spillet sig frem til finalebordet ved EPT i København og i 2008 spillede heads-up om et bracelet ved WSOP. Men at være turneringsekspert online er ikke nemt, når man har to "blebørn", erkender han. Derfor kigger han sig om efter andre pokervarianter, hvor han kan have en edge.

"Jeg har sat mig nogle økonomiske mål som jeg skal nå inden jul, og så skal jeg have fundet nogle spil, udover turneringspoker, hvor jeg har en fordel mod dem jeg spiller mod, ellers så skal jeg måske til at se mig om efter noget andet," siger Jungleras.
asd