Ivey i sand rædselsweekend

Ivey i sand rædselsweekend

Den amerikanske pokerstjerne Phil Ivey er ikke usårlig. Det beviste modstandere som Clockwyze, Phil "OMGClayAiken" Galfond, Sam "URnotINdanger2" Palmer, Cole South og Hac "trex313" Dang i weekenden, som de gjorde til noget nær et mareridt for pokerens Tiger Woods.

Ligegyldigt om spillet var $200/$400 Cap PLO, Heads-up eller $500/$1,000 Cap No-Limit Hold'em, faldt han ud som taberen, og efter 2.832 hænder på to dage kunne han notere sig et underskud på hele 785.000 dollars – 4,6 mio. kr.

Phil Ivey kan dog trøste sig med at stadig være godt 800.000 dollars i plus på måneden efter en stærk august. Kun "durrrr" har indtjent en anelse flere dollars ind.
asd