Det blev ikke i denne omgang, at den franske pokerspiller David Benyamine føjer en ny triumf til sit CV. Han har ellers ligget i toppen i det meste af Full Tilt Poker Merit Cyprus Classic, men han måtte se sig elimineret lige inden finalebordet på en 12. plads.
Han callede en all-in med 87off mod 43 off, men selvom drømmefloppet faldt 873, måtte han se sig slået, da turn gav endnu en 3'er. Franskmanden måtte dermed nøjes med 15.590 dollars, men forlod efterfølgende bordet med et smil og et "good luck" til alle.
Også Eric Mizrachi, The Grinders bror, er ude, og feltets chipleader ved finalebordet er Zsolt Vasvenszki.
Benyamine gled lige inden finaleboblen
Acemag.dk