Bytte bytte købmand!
Vi har i den seneste tid, kun kunne levere dårligt nyt, når Gustav har logget sig ind på Full Tilt til en omgang poker med de dyre drenge.
Senest i søndags, hvor Gus endnu engang blev døgnets største taber med små $372.000, en dag hvor Cole South havde et plus på 171.000 dollars.
I nat vendte det så heldigvis for Gus, da han havde forrygende 5 timers session med pokervarianten H.O.R.S.E., hvilket resulterede i et plus på $336.348. Det gik primært ud over til Jared "Harrington25" Bleznick, Brian Hastings, David Oppenheim, og Cole South. Cole som i søndags havde et fint plus, har i løbet af de seneste 24 timer tabt sindssyge $668.400, hvoraf den 27-årige finne Ilari "Ziigmund" Sahamies nappede de $267.907 i en to timer lang headsup-session i Pot Limit Omaha Cap $500/$1.000.
Vi har tidligere skrevet om det: Bytter de bare penge? Læs også: De nappede Isildur1's millioner