Torsdag klokken 14 begyndte Main Event ved Malmø Open, og ligesom i de foregående år er det med en række danske profiler ved filten.
Man kan tillade sig at have store forventninger til Frederik Brink Jensen, der har haft et forrygende 2010, som blandt andet bød på en andenplads ved Aussie Millions, og han cashede desuden ved WSOP Main Event.
Også Rasmus Vogt har taget turen til det svenske, og han skal forsøge at følge op på sin fornemme søndagssejr online tidligere på måneden.
Endelig er sidste års 3'er ved live-DM, Claus Uhrskov, ved filten i den skånske hovedstad.
Turneringen har et buy-in på 20.000 svenske kroner.
Onsdag fandt man vinderen i PLO-eventen, hvor danske Martin Clemmensen nåede finalebordet og blev nummer 5. Det gav 20.035 svensker kroner. Nedzib Suman nappede førstepræmien på 120.840 svenske kr.
Danske profiler på plads i Malmø
Acemag.dk