Negreanu med tre esser blev storbluffet

Negreanu med tre esser blev storbluffet

Den canadiske pokerspiller Daniel Negreanu havde en kort fornøjelse ved at deltage i EPT Main Event i portugisiske Vilamoura. Søndag røg Negreanu allerede på dag 1B, og "Kid Poker" har allerede blogget om sit tidlige exit.

Han ærgrer sig således over, at han var "kortdød", men alligevel formåede han at spille stacken op i 60.000, inden han smed det hele på level 7. Særligt et bluff fra en modstander, han beskriver som en Tiger Woods look-a-like, sendte Negranu på elimineringskurs.

"Han raisede fra knappen, small blind callede, og jeg callede fra big blind med A9 i klør. Floppet var AAT med to ruder, og vi checkede, inden Tiger bettede 2.000. Jeg callede. Turn gav 8, og jeg checkcallede 3.000. River var ruder 7, jeg checkede, og han gik all-in med 12.000. Ja, jeg havde tre esser, men jeg ville kun kunne slå et totalt bluff. Baseret på hvordan han havde spillet indtil da, havde jeg ingen grund til at tro, at han bluffede. Jeg foldede, og han viste Q2off," skriver Negreanu om bluffet.

Daniel Negreanu bliver dog i Europa og kan blandt andet søge oprejsning ved WSOPE i London.
asd