Om få timer går det løs ved Partouche Poker Tour i Cannes, der i år har særlig dansk bevågenhed på grund af "Gus & Theo Incorporated", hvor de to danske stjerner har staket 16 danske profiler.
LÆS OGSÅ: Gus og Theo er godt inde
Men Theo Jørgensen og Gus Hansen vil også selv være at finde ved filten ved Guldkysten, og arrangøren er særligt glad for, at Hansen har meldt sin ankomst.
"Sammen med Phil Ivey er Gus Hansen uden tvivl et af spillets mest populære spillere. The Great Dane er sandsynlighedsekspert og kendt for sin gode evne til at læse sine modstandere og selv undgå fælder," skriver turneringens hjemmeside om Gus Hansen, der tidligere har spillet turneringen med succes.
"Efter hans niendeplads i PPT sæson 1, vil The Great Dane komme tilbage mere determineret end nogen sinde før."
Og mon ikke Gus Hansen ser frem til at revanchere sig ved livefilten efter en måned, hvor alt er gået imod ham ved de dyre cashborde hos Full Tilt.
Dag 1A begynder torsdag kl. 13, men det er ikke oplyst, om Hansen træder ind her eller på dag 1B.
Partouche hylder Gus
Acemag.dk