Det er ikke kun i Danmark, at Mickey "mement_mori" Petersen får opmærksomhed for sine store turneringsresultater online. Også de amerikanske pokermedier er blevet opmærksomme på danskeren, der blander sig i toppen af den såkaldte OPOY, Online Player Of the Year.
Det er en af grundene til, at man nu kan læse et længere interview med den 20-årige profil på Cardplayer. Her løfter han blandt andet sløret for, hvorfor han hedder "mement_mori". Det var nemlig slet ikke meningen. Hans ønskede nicket "memento_mori" (husk at du skal dø), men kom til at undlade et bogstav, da han signede op på Full Tilt. Det stod ikke lige til at ændre, og så besluttede han at stave det forkert på alle sites.
Om navnet siger han.
"Det lyder måske temmelig voldsomt (husk at du skal dø), men jeg synes, at det passede godt til en person, der spiller turneringspoker".
Interviewet kommer vidt omkring, og du kan blandt andet læse, hvad han mener om Gus Hansens betydning for poker i Danmark, hvad hans forældre syntes om pokerspillet som karrierevej og den nye tjans som instruktør på CardRunners.
Læs interviewet her
Mement_mori var et uheld
Acemag.dk