For anden dag i træk formåede en dansk pokerprofil at spille sig på finalebordet ved en event ved verdensmesterskaberne i onlinepoker, PokerStars' WCOOP. Mandag var det Frederik Brink, og tirsdag kopierede Martin Wendt bedriften. Desværre blev tiden ved finalebordet også i dette tilfælde en kort fornøjelse.
Der var tale om en turbo-udgave af en PLO med buy-in på 215 dollars, hvilket 1.107 spillere betalte. Wendt, der spiller under nicket "Svend sværd" fra Helsinge, ramte således finalebordet, men måtte desværre også forlade det som den første på en niendeplads. Den var 5.729 dollars værd.
Faktisk lykkedes det også Frederik Brink at cashe i samme turnering. Han blev nummer 81 og fik 1.096,04 dollars for anstrengelserne.
"Enoezah" fra Tournai scorede førstepladsen til 87.000 dollars.
WCOOP: Wendt på finalebordet
Acemag.dk