Århusianer med endnu en WCOOP-top 10

Århusianer med endnu en WCOOP-top 10

De danske evner til at ramme top 10 ved WCOOP er ganske imponerende i disse dage. Som skrevet andetsteds på dette site nåede Martin Wendt finalebordet i en PLO-event, og på samme tidspunkt lykkedes det også århusianeren "roflcopter88" at spille sig frem til de sidste i event 23; en $215 4-max NLHE.

"roflcopter88" måtte dog tage til takke med endnu en sekundær finaleplacering, syvendepladsen til 12.250 dollars.

To danskere havde overlevet førstedagen ved event 22, $530 NLHE, og her har man netop fundet finalebordsdeltagerne. Desværre uden danskere. "RasA86" blev nummer 27 til 7350 dollars og "StøvsugerN" fra Horsens nummer 67 til 4.500 dollars. Daniel Negreanu blev i øvrigt nummer 176 til beskedne 1.800 dollars.

"KidPoker" cashede desuden for 27. pladsen (975 dollars) ved event 24. Her cashede Frederik Brink for tredje gang på et døgn ved en WCOOP med sin 55. plads til 562 dollars. Lidt har også ret.

Tirsdag aften byder på tre nye events.
asd