Man må sige, at han vælger sine store meritter med omhu. Den 46-årige Greg Raymer har aldrig vundet en WPT-titel og kan blot bryste sig af et WSOP-bracelet. Men det sidste fik han til gengæld i den ypperste event af dem alle; Main Event i 2004.
Onsdag viste han, at den præstation ikke var helt tilfældig, og at han stadig kan gå dybt i en turnering med et firecifret antal modstandere. Denne gang var det dog online ved PokerStars' verdensmesterskabsserie, WCOOP.
Først hentede Greg "Fossilman" Raymer en 13. plads i event 25, og i event 27 forbedrede han placeringen yderligere ved at gå på finalebordet, hvor han sluttede på tredjepladsen.
De to cashes indbragte ham knap 15.000 dollars og altså milevidt fra gevinsten på 5 mio. dollars, han vandt ved WSOP 2004.
Ex-verdensmester tæt på WCOOP-titel
Acemag.dk