Frøslev: Holder live-pause for at tanke selvtillid

Frøslev: Holder live-pause for at tanke selvtillid

Der har mildest talt været mangel på danske spillere på de grønne borde i den engelske hovedstad i denne weekend. Heller ikke Everest's danske Pro, Thomas 'sirthomas' Frøslev har været at finde på regisreringslisterne.

Men for Thomas Frøslev selv, er det et selvvalgt 'eksil' fra live-pokeren i hele september måned, der ligger bag beslutningen om ikke, at stille op i WSOPE, eller EPT London, som afvikles senere på måneden.  Acemag fik svaret på hvorfor, han holder fri i september?

Hej Thomas du er heller ikke i London og ikke meget man har set til dig live på det seneste?

"Der er jo en grund til, jeg har haft "fri" fra live tours i hele september. Synes jeg lige havde brug for at lade op, især fordi der snart er DM, som jeg glæder mig meget til."

Så derfor du ikke er i London?

"Jeps, jeg har bevidst overhovedet ikke set på turnerings programmet i september, også derfor jeg ikke var til Partouche, men heldigvis kan jeg da konkludere at mit spil er bedre end nogensinde og selvtilliden er tilbage, så jeg håber da på succes ved DM."

Uden at genere dig, så har du vel heller ikke haft variansen med dig i de tours Everest har sat dig op til?

"Haha, nej, det er vi enige om.
Er dog kommet langt to gange, men der er jeg jo så også blevet beatet for hårdt i end gamet."

Så ikke motivationen der har manglet, men et spørgsmål om at tanke selvtillid der har bestemt pausen?

"Ja, og motivationen haltede også lidt, mest pga. den manglende succes. Jeg har altid været god til at sætte mig op til turneringer, så jeg var 100% fokuseret, men kunne godt mærke at det begyndte at knibe lidt, så pausen har været kanon god."

Så, hvor kommer så den fornyede selvtillid fra?

"Det har virkeligt været kanon bare at fokusere på online poker, her kører det fint, så det kan anbefales. Og så kan jeg mærke pausen fra live-spillet begynder at indvirke positivt, især fordi jeg nu virkeligt glæder mig til DM."

Lyder forklaringen fra Thomas Frøslev som altså først igen indfinder sig på live-filten, når næste måneds DM sættes i gang i København. Hvor meget selvtillid Thomas er kommet i besiddelse af, kan du selv tjekke ud i Heads Up afdelingen hos Everest, hvor Thomas Frøslev oftest huserer.

asd