Danske spillere hilser WPT velkommen til Danmark

Danske spillere hilser WPT velkommen til Danmark

 

I går offentliggjorde PartyPoker, som hovedsponsor for WPT turen, at WPT forhandler med danske arrangører om en World Poker Tour i Købehavn.

Selv om nyheden kommer en smule bag på Theo Jørgensen, så hilser han endnu en stor internation pokerturnering på dansk  grund velkommen.

"Jeg var lidt overrasket over at høre det. Troede måske ikke at København eller Danmark var stor nok, når der nu allerede er en årlig EPT i Danmark. Men det er da helt sikkert fint med endnu en stor tour, og den helt store fordel er selvfølgelig, at jeg slipper for at rejse og bo på hotel, så fin nyhed for mig," konstaterer Theo Jørgensen, som jo selv sikrede sig sin første WPT titel tidligere i år.

 

Fra London melder Mickey 'Mement_mori' Pedersen også op, at han glæder sig over endnu en stor tour på den danske pokerscene, selv om han ærgrer sig over, at det sandsynligvis bliver Casino Copenhagen som skal stå for afviklingen.

"Jeg synes, det lyder super spændende, at vi får en WPT på dansk grund selvom det er en skam at det nok kommer til at blive afholdt på Casino Copenhagen. De er ikke ligefrem interesserede i at skabe noget for pokermiljøet herhjemme, og jeg har selv haft dårlige erfaringer med Casino Copenhagen, fortæller Mickey P. fra London uden at uddybe kritikken.

Everest's danske Pro, Thomas Frøslev er også glædelig overrasket over muligheden for, at spille med i en WPT på dansk grund.

"Det er da en fin nyhed og kanon, at Danmark får endnu en stor tour. Den vil helt sikkert være attraktiv for mig og mange andre danske spillere. Så bliver den en realitet, er det da helt sikkert en turnering, jeg vil se frem til med stor spænding," lyder reaktionen fra Thomas Frøslev.

 

Det er endnu ikke 100 procent officielt, at WPT runder København, og sker det, bliver det i 2011. Givet er det dog nok, at det bliver på Casino Copenhagen, at turenringen bliver afholdt. En anden mulighed kunne være Tivoli. Tivoli  har nyligt søgt om Kasino-licens, og markedsførings-mæssigt kunne det være en fin mulighed for forlystelsesparken med en WPT Tivoli Open.

 

asd