Gamle gubber i front – Willie Tann

Gamle gubber i front – Willie Tann

 

WSOPE 2010 er godt i gang. Og to spillere er kommet lidt bedre i gang end alle de andre. Sejre er det ikke blevet til, men Willie tann og Chris Björin har skubbet godt og grundigt til Annette Obrestads fordomme over for den helt gamle garde. For den unge online-komet der sætter sig til bord med en af de to, uvidende om deres meritter, er første tanke sikkert, at de bare skal 3 bettes på railen hurtigere end en håndfuld Rush borde på Full Tilt kan deale kort!

Men kombinationen af alder, erfaring med det 'ægte' grønne klæde og evnen til at se sine modstandere an 'In Real Life' har ikke fornægtet sig for de to WSOP veteraner.  Her kommer lidt faktuelt om den ældste af de to, 70-årige Willie Tann. I morgen følger Acemag op med en præsentation af WSOPE feltets anden veteran, svenske Chris Björin der allerede har to armbånd liggende ved siden af tandglasset hjemme i forstadsvillaen i London.

 

Willie Tann, der er kom til verden dengang de flest spilleres forældre ikke engang var på tegnebrædtet, har været mere end tæt på at sikre sig karrierens armbånd nummer 2 i London. Den 70-årige englænder født i Singapore og et af Betfairs ansigter ud af til. Med de rette folder på kindbenene har Tann også mere end engang lagt ansigt til store resultater både live såvel som online.

 

Om det er den lokale ældrecafe der er skyld i, at den aldrende engelske pokerpro er i stand til at håndtere en mus og betknappen på webben, skal vi lade være usagt. Men under sine nicks 'The Dice Man', 'Mister Myagi' og 'The Govenor' har han i en årrække huseret på primært de europæiske netværk.

 

I 2000 landede Tann sit første finalebord i en PLO Event ved WSOP. Fem år senere fik han så sit armbånd, da han rensede al modstand af vejen og strøg til tops i en $1000 NL HE Event. Et mindre cash mere i en PLO event, og så fik han sit bedste Main Event resultat i 2007, da han nåede frem til 77. pladsen ud af de 6358 spillere. Wille Tann endte i går som nummer tre i Event 2 efter han allerede i Event 1 havde smagt finalebordets spotlys. Her sluttede chancen for endnu et armbånd dog på 9. Pladsen.

asd