Bække i søndagstriumf - Jungleras på finalebord

Bække i søndagstriumf - Jungleras på finalebord

Endelig en positiv beretning om Rasmus "Jungleras" Nielsen. Han har selv ytret sig om sine manglende evner til at levere resultater i 2010, og at kalenderårets slutning kan få betydning for den videre pokerkarriere.

I nat begik han så et resultat, som forhåbentlig kan virke som et boost på selvtilliden. Under nicket "iLoveJazz" spillede han sig nemlig frem til finalebordet ved Scandics GSOP event 1 (Grand Series Of Poker), der havde et buy-in på 200 dollars.

Desværre magtede han dog ikke at gå hele vejen, men måtte nøjes med syvendepladsen, der udløste 8.588 dollars - 49.000 kr.

En anden dansker, "BunkerBjarne", var lige i hælene på "Jungleras" og endte på 10. pladsen til 4.061 dollars.

Hvad de ikke mestrede, gjorde Allan Bække til gengæld. I en 109 dollars rebuy-turnering på PokerStars hentede "Sifosis" nemlig endnu en imponerende sejr.

Feltet talte 1.341 spillere, og Bække satte 92.779 dollars ind på kontoen for sin sejr. Det svarer til 529.000 kr.

Endelig cashede "Roverkob" på PartyPoker. Han scorede 2.050 dollars for 11. pladsen.

asd