Gus: Frygter ikke fallit

Gus: Frygter ikke fallit

Skal man tro highstakesdb, har Gus Hansen smidt ikke mindre end 53 millioner kroner ved de dyre onlineborde siden begyndelsen af 2009, men i et interview med det tyske Pokerzeit siger Gus Hansen, at han ikke frygter at spille hele sin formue op.

"Nej. Dermed ikke sagt, at der altid vil være muligheder (for at tjene penge red.), men jeg har det fint, hvor jeg er (økonomisk red.). Så det bekymrer mig ikke," siger han ifølge tv2.dk til Pokerzeit.

The Great Dane erkender desuden, at der er plads til forbedring i spillet.

"Ingen vil nogen sinde være en komplet pokerspiller. Der er altid mere at lære. Jeg har også en masse at lære - også ved at anerkende, at man nogle gange er oppe mod en modstander, der er bedre til specifikke spiltyper. Jeg har altid været interesseret i at lære mere og forbedre mine evner, så det er en god mulighed for at blive bedre og vinde lidt tilbage i de dyre spil," siger Gus Hansen.

Onsdag kl. 16 kan Hansen tage et skridt mod en gevinst på 288.000 pund. Det er nemlig førstepræmien ved den igangværende £10,350 No-Limit Hold'em High Roller Heads-Up ved WSOPE i London. Her møder han Mark Everett i 1/16-delsfinalen.
asd