WSOPE: Gus ude af  Main Event

WSOPE: Gus ude af Main Event

Opdateret kl. 10:57

Vi retter lige ind med en bekræftelse fra London. Efter et trippel-check, så var Gus Hansen til start, men formåede altså ikke at spille sig videre til dag 2. Vores gisning om, at Gus Hansen havde valgt Main Event fra, tog udgangspunkt i, at der på ikke er en eneste update på Gus Hansen undervejs af dag 1B hos Pokernews.com. Hverken om spillede hænder eller hans exit.

- - - - - - - - - -

Oprindelig artikel:

195 spillere er videre til dag to af WSOPE Main Event 2010. Forrest af dem alle kom forårets Irish Open vinder James Mitchell. På hjemmebanen i London, sluttede Mitchell dag 1B med 178,850 chips og dermed sikrede englænderen sig et minimalt forspring til en af årets November Nines, John Dolan, som kan stacke 173,700 chips op senere i dag når det går løs med dag 2.

Masser af prominent navne til start, men én manglede, Gus Hansen. Danskeren har mest sandsynligt af alt valgt Main Event fra for, at kunne fokusere 100 procent på muligheden for sit første armbånd i karrieren. Når vi skriver tilsyneladende, skyldes det det faktum, at der ikke er en eneste melding om Gus fra dag 1b, hvor han ellers var bebudet til start. Da Acemag i nat klokken 03:00 tjekkede chipcounts igennem hos Pokernews.com og WSOP.com var Gus Hansen ellers noteret videre til dag 2 med 22,000 chips. Men på det officielle leaderboard, som nu foreligger, er han strøget af listen.

Gus' sidste hurdle i Event 4, Jim Collopy, kom videre til dag 2 med 41,700 så at de to kommer til, at spille sidste og afgørende heat i dag er næppe sandsynligt, medmindre Collopy præsterer et lyn-exit i et af de første levels af Main Event senere i dag.

Spillere som Phil Ivey, Viktor Blom, Arnaud Mattern, J.P. Kelly, Huck Seed, Eli Elezra, Antonio Esfandiari, Carlos Mortensen og Phil Laak er alle videre med store stacks. Værd at notere sig er det også, at ud over John Dolan, så er både Filippo Candio og John Racener videre, så en tredjedel af årets November Nine kan opleves live igen i dag i London.

Tom Dwan nappede endnu et lyn-exit, og sammen skæbne led Dave Ulliot, Phil Helmut, Men Nguyen, Jeff Madsen, Frank Kassela, Michael Mizrachi og James Akenhead, blot for at nævne de mest prominente exits.

Top 10, dag 1B:

1. James Mitchell 178.850
2. John Dolan 173.700
3. Quinn Do 140450
4. Brian Powell 109.375
5. Jennifer Tilly 108.850
6. Eli Elezra 106.500
7. McLean Karr 105.750
8. Antonio Esfandiari 105.125
9. Carlos Mortensen 101.700
10. Phil Laak 96.675

asd