Karrierens første titel: WSOPE Main Event

Det kan være nødvendigt at væbne sig med tålmodighed, inden man som pokerspiller vinder sin første store liveturnering. Men det er også til at holde ud, hvis den første titel er WSOPE Main Event.

Det er situationen for englænderen James Bord, der i nat vandt det fornemmeste bracelet i London og blev 830.401 pund rigere. Heads-up besejrede han Fabrizio Baldassari, der i den sidste hånd røg all-in med 55. James Bord havde dog TT, og da dealeren efterfølgende kun serverede blanke, var sejren hjemme.

James Bord har tidligere cashet fem gange i WSOP-sammenhæng og spillet sig frem til et enkelt finalebord. Men karrierens hidtil største liveturnerings-cash er 29.269 dollars i 2008, så den astronomiske gevinst i London, er uden tvivl en økonomisk indsprøjtning af de store.

Finalebordet sluttede således:
1. James Bord 830.401 pund
2. Fabrizio Baldassari 513.049 pund
3. Ronald Lee 376.829 pund
4. Roland De Wolfe 278.945 pund
5. Nicolas Levi 208.119 pund
6. Daniel Steinberg 156.530 pund
7. Dan Fleyshman 118.643 pund 
8. Brian Powell 90.617 pund
9. Marc Inizan 69.754 pund
asd