Som beskrevet tidligere var Tom "durrrr" Dwan hovedmedvirkende til, at Ilari "Ziigmund" Sahamies søndag oplevede en forfærdelig dag ved de dyre cash-borde hos Full Tilt. Således tabte han samlet set 1,2 mio. dollars og erklærede efterfølgende sig selv for "broke".
Men den enes død, er som bekendt den andens brød. Nedslagtningen af Ziigmund var nemlig samtidig medvirkende til, at "durrrr" oplevede en af sin bedste dage som online-highroller nogen sinde. Det siger ikke så lidt.
Durrrr endte således døgnet i et plus på 1.512.075 dollars - 8,2 mio. danske kroner. Dermed besidder han igen positionen som årets største vinder sammelagt. Plusset lyder nu på 4,4 mio. dollars. Jungleman12 er noteret for 3,7 mio. og Phil Ivey for 3,1 mio.
De fleste har formentlig gættet, at Ziigmund blev døgnets største taber, men set med danske er det dårligt nyt, at Gus Hansen blev toer på negativ-listen med et minus på 234.000 dollars. The Great Dane har nu et minus på 2,4 mio. dollars i 2010. Kun "overgået" af Brian Townsend med 2,5 mio.
Durrrr - et af karrierens bedste døgn
Acemag.dk