De lovlige klubber lider under regide regler

De lovlige klubber lider under regide regler

Der var stor jubel, da kasinoerne fik brudt monopolet på afvikling af pokerturneringer sidste år. Men trods det faktum, at der er udstedt 33 licenser til klubber og enkeltpersoner landet over så er også et faktum, at meget få af licenserne er i brug. Spillerne bryder sig ikke om de regide regler for tilmelding og afvikling. Hårdt mod hårdt, så har lovgivningen, som den er skruet sammen lige nu, næsten kostet mere end det har tilført dansk poker.

I disse timer er der fuld gang i københavnsmesterskabet hos Københavns eneste lovlige klub Riverclub i Valby. Hele 250 spillere har forsøgt sig med den største lovlige turnering nogensinde uden for kasino-regi. Men den slags turneringer er der kun mulighed for at afvikle to gange årligt, og først efter der er givet dispensation og godkendelse af spillemyndigheden under SKAT.  Problemerne er så udtalte, at Pokerforbundets formand Thomas Thang og Talsmand Jes Bondo i sidste uge var til samtale med spillemyndighedens øverste chef – Skatteministeren.

"Vi havde en god snak med ministeren og hans embedsfolk, og da det først stod ministeren klart, hvilke dele af spillelovgivningen, der skaber store problemer for de danske spillere, så var han særdeles lydhør. Mest af alt, så lovede han at se på reglen om, at man skal registrere sig dagen før en turnering," fortæller talsmand Jes Bondo til Acemag.dk.

Det primære problem for de lovlig klubber er, at det skaber en stor og ulige konkurrence med de klubber, som har fortsat afviklingen af turneringer uden for lovens rammer. Ikke mange spillere planlægger fast hvad og hvornår de vil spille live, og derfor koster reglen om indbetaling senest dagen før, dyrt for de lovlige klubber.

asd