Næste levende billede i serien om November Nine er Soi Nguyen, der som mange nok husker, blev hovedårsagen til, at danske Theo Jørgensen ikke er med, når det går løs i november.
Facts om Soi Nguyen:
Alder: 37
Titler: Ingen af betydning
Samlet turneringsindtjening: $161.976 + gevinst ved WSOP ME 2010
Soi Nguyen bliver finalbordets eneste amatør, og i løbet af årets Main Event var der sikkert også en del, der tvivlede på om evnerne ville række hele vejen til finalebordet. Det gjorde de altså.
Soi har kun et enkelt større cash bag sig. Det var, da han sidste år kom i pengene ved L.A. Poker Classic. Han har stort set ingen rutine, når det gælder store finaleborde.
Soi Nguyen har selv udtalt, at han faktisk ikke spiller ret meget poker - hverken live eller online. Set i det lys, er det selvfølgelig ikke helt skidt at ramme Main Events finalebord, når man nu alligevel havde lyst til at sætte sig ved den grønne filt.
Nguyen erkender da også, at han 'kun' er amatør og bare følger sit instinkt ved bordet.
"Jeg brugte bare mine instinkter og lavede de korrekte calls på de korrekte tidspunkter. Du skal være villig til at skubbe stakken til midten, og du skal bruge heldet i flere situationer. Jeg havde selv to meget syge suckouts i løbet af turneringen, fortæller Soi Nguyen til wsop.com.
Om Soi kan finde flere syge suckouts frem, må vi vente til november med at finde ud af.
November Nine er:
1. Jonathan Duhamel – 65,975,000
2. John Dolan – 46,250,000
3. Joseph Cheong – 23,525,000
4. John Racener – 19,050,000
5. Matthew Jarvis – 16,700,000
6. Filippo Candio – 16,400,000
7. Michael Mizrachi – 14,450,000
8. Soi Nguyen – 9,650,000
9. Jason Senti – 7,625,000
Mød November Nine: Soi Nguyen
Acemag.dk