Den finske pokerpro Sami "LarsLuzak" Kelopuro er blevet trukket i retten i Helsinki den 8. november for hvad, der må betegnes som noget af en økonomisk bagatel for ham. Det skulle dreje sig om nogle hundrere euros.
"Det er ingenting. Jeg flyttede til udlandet i 2009 og lod min gamle bil blive i Finland. Den har jeg ganske enkelt glemt at betale skat for," forklarer "LarsLuzak".
Netop høje skatter var formentlig stærkt medvirkende til, at han flyttede til Monaco, der er kendt for sin lave skatteprocent. Forståeligt da han i 2009 måtte slippe 800.000 euro i skat i Finland for sine gevinster.
At det så er gået knap så godt ved den virtuelle pokerfilt siden da er en anden historie. Således har han ifølge Highstakesdb et underskud i 2010 på 900.000 dollars.
Finsk highroller i retten for bagatelbeløb
Acemag.dk