Op til dette års WSOP serie i Las Vegas, flød det med rygter omkring WSOP's Circuit serie. Serien var i krise, gav arrangørerne dundrende underskud og var aldrig rigtig slået igennem. En konsekvens af krisen var, at man valgte at fortsætte serien endnu et år, men med modifikationer. Herunder et lavere Buy-in til main og siteevents.
Reaktionen er kommet prompte og i går blev vinderen fundet af den foreløbig største tour. I WSOP Regional Championship site-eventet på Horseshoe Casino i Nebraska sikrede den lokale Brett Schwertley sig førstepræmien foran hele 1610 modstandere. Hans Buy-in på $350 blev dermed en rigtig fin investering. Hele $77.438 var der til den lokale amatør for indsatsen.
Og er turneringer lige så saftige som Events ved det rigtige WSOP, var det måske en overvejelse værd, at plotte en Circuit tour ind under din næste ferie i USA?!