Fredag går det løs ved Malta Poker Open, og her stiller Stefan Raffay, Martin El-Kher og Thomas Carstensens respektive modellærlinge op ved Ladies Event. De danske pokerprofiler har haft i omegnen af en måned til at klæde deres pokernovice på til turneringen, og det lader til, at Stefan Raffay har haft succes som lærermester.
I sin nye blog fortæller Raffay, at han og Thomas Carstensen onsdag aften havde fornøjelsen af at spille en sit'n'go med de tre piger, og Raffay kunne fornøjet se til, da hans egen lærling, May-Britt Trontveit Jensen viste et bluff op i hovedet på Thomas Carstensen.
Således pressede hun ham ud af potten med KT, da floppet lå A74 rainbow.
Raffay blev dog kun mere fornøjet, da han spurgte til hendes tanker bag hånden og fik følgende svar.
"Jamen Stefan, jeg vidste bare, at han så mig som den stramme ved bordet, eftersom jeg har siddet stille de første par levels. Dette gør ham mere likely til at åbne über light utg i min bb. Derfor måtte jeg forsøge at udnytte mit table image ved at 3bette ham. Da han så caller, og floppet slår A47, må jeg ud og reppe, at jeg har AK eller AA. Så jeg better lidt over 1/4 del pot for, at det skal ligne, at jeg prøver at induce et repop fra ham. Men han havde obv 910s og turde ikke. What a weaktight mofo."
Du kan læse hele bloggen her.
Raffay har oplært modellen på rekordtid
Acemag.dk