Gus fortsætter den gode stime

Efter en miserabel start på oktober, hvor dollars blev doneret både til højre og venstre, så har Gus Hansen fået styr på sit spil. Midt på måneden var han nede med $1,6 millioner, men efter et par gode sessions på det seneste, så har han faktisk fået rettet fuldstændigt op på det underskud.

Læs også: Super comeback: Gus Hansen i ny millionsucces

I nat blev det til et stort overskud i Pot Limit Omaha, hvilket ellers er en disciplin, hvor han historisk set har klaret sig dårligt. $95.000 slubrede "The Great Dane" i sig på PLO $200/$400, og da han samtidig både vandt i HORSE og i STUD, så lød det endelige plus på præcist $159.028. Det gør ham til døgnets største vinder.

Det betyder, at Gus Hansen faktisk for første gang i oktober har positiv fortegn foran resultaterne.
asd