Efter flere måneder i træk, hvor der dag efter dag blev skrevet om Gus Hansens store tab ved onlinebordene, så er det helt underligt, at se Danmarks ubestridt største highroller inde i en konstant vindende stime. Det er ikke desto mindre tilfældet.
Igen i nat blev det til en session der endte i plus, hvilket ikke mindst skyldtes den unge Scott "URnotINdanger2" Palmer. Den unge amerikaner tabte først en pæn sjat til Gus Hansen på de shorthandede $200/$400-borde, men valgte alligevel efterfølgende at tage en headsup PLO Cap $500/$1.000-session mod danskeren.
Det skulle han ikke have gjort for her fortsatte Gus Hansen de fine takter, der har været kendetegnende for ham de seneste uger. På 141 hænder vandt "The Great Dane" $50.000, hvilket bragte hans samlede overskud for natten op på lidt over $92.000.
Det betyder, at Gus Hansen nu står noteret for et stort rundt nul i oktober måned, hvilket er ganske imponerende set i lyset af, at han på et tidspunkt var nede med $1.6 millioner.
Gus rensede endnu engang af
Acemag.dk