Den imødesete bogudgivelse om den norske pokerprofil Thor Hansen er nu på markedet. Det er den norske journalist og forfatter Roy Kvatningen, der i længere tid har fulgt Thor Hansen fra tæt hold og skrevet bogen Thor Hansen - Usensurert.
Som titlen antyder, skulle der være lagt i ovnen til nogle interessante historier fra Thor Hansens mange år i pokerverdenen.
Betan, som han også kaldes, er efterhånden blevet 63 år, og det er hele 22 år siden, at han vandt sit første WSOP-bracelet i en seven card stud-turnering. I 2002 tilføjede han endnu et armbånd til samlingen.
Bogen er i øvrigt på norsk, men skulle angiveligt være skrevet i et sprog, som er forståeligt for en dansker. Om den findes i de danske bogbutikker er nok mere tvivlsomt, men den kan naturligvis erhverves via nettet.
Thor Hansen er på gaden
Acemag.dk