"Jeg har gjort det virkelig godt over de seneste 3-6 måneder, så hver gang jeg går ind til en turnering går jeg ud fra, at jeg buster hurtigt, fordi det simpelt hen er så usandsynligt, at jeg kan ramme så mange finaleborde," lyder udmeldingen fra Selbst, der altså ikke giver meget for momentum-begrebet.
Men måske er det bare en del af en ny strategi. Samtidig kan hun nemlig fortælle, at hun tidligere har haft en vane med at buste tidligt, når hun har haft en god fornemmelse, mens de bedste resultater er kommet, når hun ikke har følt sig i stødet og ikke har haft nogen forventninger.
Det bliver dog også til flere interessante strategier og tanker om forskellen mellem at spille turneringer på internettet i forhold til at spille live, og hvorfor hun bedst kan lide at spille mod onlinespillerne, ligesom det selvfølgelig bliver til den obligatoriske gennemgang af karrieren, der for alvor tog fart i 2007.
Du finder det 30 minutter lange interview her.