I APT Macau er hovednavnene til Main Event Tom 'durrrr' og Phil Ivey. Men det er alt andet end hovedturneringen, der har de to stjerners opmærksomhed. Matt Savage, der også er i Macau for at spille turneringen, afslører i en tråd på 2+2 pokerforummet, at han fra sidelinjen har overværet et cash game med Phil Ivey, Tom 'durrrr' Dwan, John Juanda og Chiau Gian ved bordet mod kinesiske rigmænd, har set spil med megapots i millionstørrelser!
Matt Savage skriver i sin tråd:
"Trods det lette felt i Asian Poker Tour Macau, bliver der spillet cash game af historiske dimensioner hernede. Tom Dwan, Phil Ivey, Chau Giang og John Juanda spiller HK$5000/HK$10.000 med nogle kinesiske forretningmænd. Og da jeg i nat overværede bordet var der omkring 40 millioner HK$ (ca. 5 millioner dollars red.) på bordet."
Tom Dwan kom videre fra dag 1 af Main Event i APT Macau, men dukkede kun op for at spille en enkelt hånd på dag 2. 'Durrrr' spillede 104 off suit med alt til midten i et forsøg på at buste og komme tilbage til cash gamet. Men i stedet for at buste doblede Dwan og han bad mig så kalde ham, når han var under 20 big blinds."
Juanda er den største vinder indtil nu. Dwan, Ivey og Chau er sammenlagt nede med et par millioner HK$," afslører Matt Savage og slutter med at oplyse, at spillet fortsætter igen i dag og det med en dobling af blinds!